Columbus Skibet

Velkommen ombord på Columbus Skibet.

Man har først rigtigt forstået noget, når man kan forklare det til andre, så de har forstået det!

Jeg vil derfor forklare de intellektuelle evner for dig ved at bruge tegningen af Columbus Skibet, så du forstår dem og hvordan de bruges (lagde du mærke til, at jeg ikke skrev at jeg vil prøve at forklare dem for dig, jeg skrev jeg vil forklare dem for dig).

Du er Columbus, du er kaptajn på dit eget sejlskib. Du har en styrmand (din underbevidsthed), denne styrmand styrer dit skib derhen hvor du vil, der er dog det med din styrmand, at hvis du ikke er på broen, det vil sige hvis du "sover" eller på anden måde ikke er opmærksom, så vil styrmanden lytte til din udkikspost (den automatiske bevidsthed). Din udkikspost bliver styret af de fem sanser, han kan høre, se, lugte, smage og røre. Din udkikspost har dog en meget stor tendens til at gøre det samme som han gjorde i går, det vil sige når strømmen for eksempel kommer fra en bestemt retning, så kan han kun styre skibet med strømmen, han ved ikke hvordan han skal styrer Columbus Skibet imod strømmen eller holder det op imod vinden.

Nu vil jeg forklare dine seks intellektuelle evner ved hjælp af tegningen af Columbus Skibet.

Columbus Skibet

1 - DIN VILJE

1 - din vilje er skibets ror. Det er roret der bestemmer hvor skibet sejler hen, og din evne til at fokusere på den ønskede havn uanset hvad andre siger og hvilke udfordringer du møder afhænger af din vilje. Det vil sige det er din evne til hele tiden at fortælle din styrmand i hvilken retning han skal styre skibet, husk på så snart du ikke er der til at fortælle ham hvor hen (du mangler viljen til det), så lytter han til personen i udkiktønden.

2 - DIN HUKOMMELSE

2 - din hukommelse er dit skibs lastrum. Her er plads til alt, din hukommelse er perfekt, det afgørende er om du vil gøre en indsats for at huske det. Du kan huske alt hvad du har været igennem indtil nu, alle dine oplevelser og erfaringer, al den viden du har indsamlet gennem studier, bøger, rejser, kort sagt hele dit liv indtil nu. Hvis du har glemt noget, så er det ikke fordi du ikke kan huske det, så er det fordi du har "glemt" at komme det i din hukommelse (dit lastrum).

3 - DIN FANTASI

3 - din fantasi er din havn/ dit mål. Din fantasi er det eneste du kan se ind i fremtiden med, og ved at bruge din fantasi kan du danne dig et billede af din havn, det vil sige din drøm eller dit mål med livet. Du kan sige at det er din fantasi der kan tage dig ud over horisonten, ligesom Columbus gjorde for mange år siden da han opdagede Amerika. Han fandt sin havn langt ude i horisonten.

4 - DIN OPFATTELSE

4 - din opfattelse er afstanden til din havn. Det er din opfattelse af tingene, der afgør hvordan tingene er, du kan opfatte afstanden til dit mål som lang eller kort, let eller svær, men det hele handler om hvordan du ser på den, og det er først når du sammenligner "din afstand" med en anden afstand, at den bliver lang eller kort med mere.

5 - DIN INTUITION

5 - din intuition er dit søkort. Det er din intuition du skal bruge for at komme frem til dit mål, det er den der viser dig vejen. Du skal lære at bruge dit søkort og ikke lytte til personerne i udkiktønden, og så skal du bruge din vilje til at holde styrmanden fast på retningen.

6 - DIN FORNUFT

6 - din fornuft er dit sejl. Det er din fornuft eller din evne til at tænke, der er din drivkraft, det er hvordan du tænker der afgør dine handlinger, det vil sige alt efter hvordan du tænker og handler sættes dit sejl. Hvis du tænker negativt, så har du ikke meget sejl og du kommer højst sandsynligt ikke tættere på din havn. Hvis du derimod tænker positivt og handler udfra dette, så vil du sætte sejl og du vil komme tættere på din havn.

Det er din fantasi og dine drømme der finder din havn.
Det er din intuition, der fortæller dig i hvilken retning du skal styre dit skib.
Det er din vilje der holder fast på denne retning uanset hvad personerne i udkiktønden fortæller dig, de kan kun fortælle dig om situationen indtil nu.
Det er din fornuft, der sætter dit sejl og medfører handling hen imod din havn.
Det er din opfattelse af situationen, der afgør om du er i en positiv eller negativ situation.
Det er i din hukommelse, at du kan finde viden og erfaring til at klare de opgaver du vil møde på din vej.

Du er kaptajnen på Columbus Skibet, udnyt det og sejl derhen hvor din drøm er...

NYT

Lead the Field
på dansk
hver mandag kl. 22

Du kan finde mere information om kaldene her.